20200418-161302-L-1920x1320we__1_
Wolt anser budene for at være selvstændige freelancere og forventer derfor, at budene selv afregner med Skat. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Udenlandske Wolt-bude smutter fra skatten

23. feb 2021, 06:37
Flere argentinske Wolt-bude fortæller om ubevidst og bevidst snyd med det danske skattesystem. Nogle får skattesmæk efter hjemrejse.

Det er udbredt blandt Wolt-bude ikke at betale den korrekte skat af deres indkomst i Danmark. Det fortæller en række tidligere og nuværende Wolt-bude til Fagbladet 3F.

Èn af dem er argentinske Franco Alvez, som selv troede, at han havde betalt det fulde beløb efter sin arbejdsferie i Danmark, hvor han arbejdede som madbud for Wolt i fire måneder.

- Jeg fandt en kuvert i min postkasse fra Skat, hvor der stod, jeg skyldte den danske stat 6.000 kroner, siger Franco Alvez.

Selvom 6.000 kroner måske ikke lyder af alverden med danske ører, svarer det til en chefløn i Argentina.

Franco Alvez arbejdede i fire måneder for Wolt, hvor han i alt tjente mere end 50.000 kroner. Wolt anser budene for at være selvstændige freelancere og forventer derfor, at budene selv afregner med Skat.

Med denne løse forretningsmodel slipper Wolt for at betale både arbejdsmarkedsbidrag og kildeskat, når virksomheden udbetaler løn til sine cykelbude.

- Jeg synes, at der skal være bedre rådgivning til os Wolt-bude, så vi kan forstå, hvor meget vi skal betale. Men hvis jeg rent faktisk skal betale penge, så må jeg gøre det, selvom det er hårdt, lyder det fra Franco Alvez, som Fagbladet 3F har givet en fiktiv identitet, men hvis rigtige navn er redaktionen bekendt.

Argentinske ItaIo Arbulú, der har arbejdet for Wolt i Danmark, kender også til flere, der ikke fik betalt moms og skat af deres indtægter. Han kan ikke forstå, hvorfor budene selv skal indberette deres indtægter til Skat.

- Vi er ikke vant til at skulle betale skat, efter at vi har tjent pengene, fortæller han.

For ham var skattebetalingen svær og kompliceret. Når han henvendte sig til Skattestyrelsens rådgivere, fik han forskellige forklaringer på, hvad han skulle betale. Hos Wolt var der heller ingen hjælp at hente.

- Wolt var ligeglade med, om vi betalte skat. De gjorde ingenting for at hjælpe os, fortæller ItaIo Arbulú.

Et andet argentinsk Wolt-bud fortæller til Fagbladet 3F, at rigtig mange argentinske bude kæmper med at forstå de danske skatteregler.

I Wolts interne gruppe på Facebook er problemer med skattebetaling et af de mest hyppige spørgsmål, der bliver stillet.

Ifølge Henning Boye Hansen, skatterådgiver i revisionsfirmaet BDO, bliver det en meget svær opgave for de danske skattemyndigheder at hente pengene tilbage fra Argentina.

- De danske myndigheder har mange aftaler med lande, men i Argentinas tilfælde tror jeg, det bliver svært, siger Henning Boye Hansen.

Skattemyndighederne vurderer lige nu, at Wolts bude i skattemæssig forstand er selvstændige. Derfor behøver Wolt ikke sikre, at budene betaler skat og moms af deres honorar.

- Men ud fra tidligere praksis ville jeg have troet, at Skat ville være kommet frem til, at budene er lønmodtagere. Så ville man også kunne pålægge Wolt at betale skatteregningen, siger skatteeksperten.

Det afgørende, bindende svar skal træffes i Skatterådet. Hvis de kommer frem til, at budene ikke er selvstændige, kan Skattestyrelsen pålægge Wolt at betale for den manglende skattebetaling.

Det mangeårige medlem af Skatterådet, den erfarne skatterådgiver og tidligere SF-politiker, Christen Amby, har kigget nærmere på gråzonen.

- Jeg mener ikke, at budene er selvstændige, og deres manglende skattebetaling må være medvirkende til, at vi kan komme frem til en anden afgørelse, fortæller han.

Det kommer ikke bag på John Bondebjerg, forhandlingssekretær i Transportgruppen i fagforeningen 3F, at der nu dukker sager op, hvor Wolt-bude ikke har betalt den skat, de skulle.

- Den danske statskasse kommer til at miste penge, fordi Wolt insisterer på en selskabskonstruktion, hvor budene er selvstændige og ikke ansatte, siger John Bondebjerg.

Han mener, der skal stilles større krav til, hvornår man er selvstændig i Danmark. Og han ser ikke Wolt-budene som selvstændige.

- Her er tale om ganske almindelige lønmodtagere, som bliver ramt af nogle skattemæssige forhold, som de ikke har nogen som helst mulighed for at fange, siger John Bondebjerg.

Selvom mange Wolt-bude gerne vil betale den skat, de skal i Danmark, er der også nogle, der bevidst udnytter systemet, fortæller nuværende og tidligere Wolt-bude til Fagbladet 3F.

- Jeg kender én, der var i Danmark og arbejdede for Wolt, men han betalte ingen skat. Nu er han taget til Tyskland, fortæller et argentinsk Wolt-bud, som bor i København.

Martín Celiina, et andet argentinsk Wolt-bud, fortæller, at hans ven undlod at betale skat, fordi det var for stort et beløb til sidst.

- Han havde brugt mange af pengene, han skyldte til Skat, fordi han skulle betale længe efter, han havde tjent dem, lyder det.

I et skriftligt svar til Fagbladet 3F oplyser Wolts kommunikationschef Tine Duelund Schou, at Wolt meget gerne ville kunne tilbageholde skatten fra budene.

- Vi fortæller alt hvad vores kurerpartnere tjener via Wolt direkte til SKAT, ligesom vi angiver på kurérernes udbetalinger, hvor meget de skal betale i SKAT. De er freelancere og har ligesom cirka 300.000 andre på det danske arbejdsmarked selv pligt til at indbetale deres skat. Med det sagt, vil vi meget gerne kunne afholde skatten for dem, sådan som vi kan i fx. Finland, skriver Tine Duelund Schou.

- I december 2019 fremlagde vi et konkret løsningsforslag til Skattestyrelsen om, at platforme skulle have lov til at afholde skatten for deres freelancere. Et forslag, vi siden også har præsenteret for flere politikere. Vi håber på en snarlig afklaring, da vi ved, det er et område, der ikke kun vedrører Wolts kurérer, skriver hun.

Og opdager Wolt, at budene snyder med skatten, er det ud.

- Vi tolererer ikke snyd med skat. Bliver vi bekendt med, at en kurér ikke betaler sin skat, opsiger vi samarbejdet med det samme, skriver Tine Duelund Schou.

Skattestyrelsen har på grund af udvidet tavshedspligt ikke mulighed for at kommentere på sager om enkelte virksomheder.