Regeringens tre støttepartier vil afskaffe opholdskravet for at få dagpenge allerede i 2020. Hidtil har beskæftigelsesministeren sagt, at det tidligst vil ske i 2021. Alternativet bakker op om kravet.

LÆS OGSÅ: Tillidsmand frygter massakre: "Det er faktisk ikke engang overdrevet"

SFs beskæftigelsesordfører Karsten Hønge bekræfter over for NB-Beskæftigelse, at det er et af partiets krav til finanslovsforhandlingerne. SFs samlede udspil offentliggøres tidligst fredag.

Ifølge loven skal en borger i 2019 – uanset statsborgerskab – have opholdt sig i Danmark i fem ud af tolv år for at få ret til dagpenge. I 2020 er kravet seks ud af tolv år.

Skaber utryghed

- Jeg er skuffet over, at afskaffelse af opholdskravet hverken var til at finde i lovkataloget eller i finanslovsudspillet, siger Jette Gottlieb, Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører.

- Vi må håbe, at finanslovsforhandlingerne kan føre til, at det afskaffes meget hurtigt, eftersom det spreder meget utryghed for både danske og udenlandske arbejdere.

I De Radikales finanslovsudspil henvises der til de problemer, danske statsborgere har med opholdskravet. Partiet skriver bl.a.:

- Den tidligere regering indførte et opholdskrav, som betyder, at danske statsborgere, som har været udenlands i en årrække, stilles ringere i dagpengesystemet end andre – uanset, at de har indbetalt til A-kasse og ligesom andre har optjent rettigheder. Det er dybt urimeligt. Det svækker det sociale sikkerhedsnet for en lille gruppe af danskere, og det skaber utryghed.

De Radikale vurderer, at det vil koste 90 millioner at afskaffe opholdskravet, mens regeringen vurderer, at det vil koste mellem 100 og 150 millioner kroner. I loven, der blev vedtaget kort før jul sidste år, vurderede den daværende regering, at opholdskravet ville spare knap 65 millioner på statens finanser i år og 124 mio. i 2020.

S-regeringen har afsat 2,1 milliarder til at lave aftaler med støttepartierne i finanslovsforhandlingerne.