En gadekunstner har hyldet Ari Behn med dette maleri på en væg i bydelen Fyllingsdalen i Bergen. Ari Behn var selv kunstner og desuden forfatter. Foto: Marit Hommedal/NTB/Ritzau Scanpix

Nu står Ari Behns far frem: Jeg fandt ham

14. jan, 22:43
Olav Bjørshol fortæller til norsk ugeblad, at det var ham som fandt sønnen Ari Behn død.

I et interview med norske Se og Hør fortæller faderen til den afdøde Ari Behn, der har været gift med prinsesse Märtha Louise, at det var ham, der fandt sønnen død juledag.

LÆS OGSÅ: Lokomotivfører fyret: Påkørte dement mand

Olav Bjørshol fortæller, at han tilbragte juleaften og juledag sammen med sin søn.

- Det var mig, der fandt ham. I dag er jeg meget taknemmelig for, at jeg var hos ham. Ari var ikke alene, da han valgte at afslutte livet. Det var som om, at Ari havde fundet en slags ro den sidste dag, fortæller Olav Bjørshol til det norske ugeblad.

Ari Behn skulle have fejret juleaften sammen med sine tre døtre som gæst hos kongeparret, men han aflyste, fordi han følte sig for dårlig.

Han skulle i stedet have fejret julen hos sine forældre, men også det blev aflyst. Olav Bjørshol rejste i stedet hjem til sin søn for at holde julen sammen med ham.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ari Behns forældre Marianne Behn og Olav Bjørshol ankommer her til bisættelsen 3. januar. Foto: Vidar Ruud/NTB/Ritzau Scanpix

Ari Behn tog sit eget liv og blev bisat fra Oslo Domkirke 3. januar. Han blev 47 år.

Han blev gift med prinsesse Märtha Louise i 2002. I 2016 blev parret separeret og året efter skilt. De fik døtrene Maud Angelica (16 år), Leah Isadora (14 år) og Emma Tallulah (11 år).

LÆS OGSÅ: Skjult kamera: Familiefar tog billeder af nøgen steddatter