Stemmejernet smuttede for tømrereleven Lucas James Errebo Coleman og snittede pulsåren i det ene håndled over. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix (modelfoto)

Tømrerelev skar pulsåren over

10. okt 2019
18-årige Malte Christensen Jensen reagerede hurtigt, da hans kammerat ved et uheld kom fatalt til skade.

Det kunne være gået helt galt for tømrerelev Lucas James Errebo Coleman en mandag i august, hvis ikke det havde været for den 18-årige kammerat og kollega Malte Christensen Jensens snarrådige reaktion.

LÆS OGSÅ: Slog ansat i hovedet med knytnæve: 28-årig anholdt

Lucas James Errebo Coleman snittede ved at uheld pulsåren i det ene håndled over med et stemmejern.

Men Malte Christensen Jensen reagerede hurtigt, fik lagt en kompresforbinding på snittet og fik stoppet den fatale blødning, skriver Horsens Folkeblad.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Nu har Malte Christensen Jensen fået en dusør for sin gerning, der hører til i klassen for heltemod.

- Det er en jævnaldrende, som kun er 17-18 år gammel, der træder til. En voksen mand med livserfaring kunne man nok forvente ville springe til, men en ung mand - det er ikke altid, de lige ved, hvad det handler om, eller hvad de skal stille op. Men han vidste præcis, hvad han skulle gøre, siger politiassistent Martin Bjørnskov, Sydøstjyllands Politi.

Han var med til at overrække Malte Christensen Jensen en dusør på 1.500 kroner for at have reddet sin kammerats liv.

I begrundelsen fra Sydøstjyllands Politi står der blandt andet, at dusøren blev givet for en resolut og ekstraordinær indsats.

LÆS OGSÅ: Direktør kan få flere års løn for få måneders arbejde