Torsdag var der stormøde på ledelsesgangen på humaniora på Københavns Universitet. Og det var ikke dekanen, der satte dagsordenen, men i stedet de studerende, der nu på 12. dag blokerer ledelsesgangene.

For seks dage siden blev de truet med at blive smidt ud af universitetet. Men de studerende helmer ikke før, at de har fået dekanen i dialog, så målplanen for de næste fire år kan blive ændret.

LÆS OGSÅ: Tv-kok konkurs – skylder 9,7 mio.

- Vi protesterer mod den nye målplan, som vil betyde større hold på mellem 200 og 400 studerende, hvilket vil forringe kvaliteten på uddannelserne, siger Anna Nørgaard Sørensen, da A4 Nu besøger de utilfredse studerende mellem oppustede luftmadrasser og handleplaner på whiteboards. 

Hun er studerende og næstformand i HUMrådet , som er den fælles studenterorganisation på det humanistiske fakultet ved Københavns Universitet.

Det fremgår blandt andet af målplanen for fakultetet, at små fag kan sammenlægges for at skabe større uddannelsesmiljøer. Dekanatet, som er det humanistiske fakultets øverste ledelse, ført an af dekan Jesper Kallestrup har fremlagt målplanen, der over de næste fire år skal sikre universitetets fremtid.

Ifølge ledelsen er der ikke tale om en spareøvelse. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra dekan Jesper Kallestrup.

Dårlige erfaringer med kæmpe hold

Men ifølge Anna Nørgaard Sørensen holder den præmis ikke - det vil skade fagligheden og den sociale trivsel på universitetet, siger hun.

Store hold på bachelordelen vil betyde, at de studerende får flere fag i stedet for at blive specialiseret fra starten af uddannelsen.

Anna Nørgaard Sørensen har tidligere haft fag sammen med en masse andre studerende fra andre faggrupper. Det var i europæisk kulturhistorie, hvilket lød relevant, fordi hun læser engelsk. Problemet var bare, at det, der var relevant for hende, havde hun allerede lært, og det, der var tilbage, var på så lavt et niveau, at det var fuldstændig ligegyldigt.

Det var et kursus, hvor man samlede ca. 200 studerende fra fransk, tysk, italiensk, portugisisk, spansk og engelsk i ét lokale.

- Det fungerer sikkert fint andre steder, men det er ikke noget, vi ønsker her. Når man søger ind, vil det betyde, at man fra første år vil have en masse fag i alle mulige retninger, i stedet for at man kan fokusere på den retning, man nu vil, siger hun.

Ifølge hende er kampen for specialisering en del af en større kamp om løn og arbejdsforhold. En af hovedårsagerne på det høje lønniveau og gode arbejdsforhold i Danmark er det høje niveau i uddannelse og specialisering. De studerende mener, at det gør dem både mere produktive og sværere for arbejdsgiverne at udskifte med andre.

I HUMrådet frygter de, at konsekvensen af mindre specialisering vil være en udvikling imod det amerikanske arbejdsmarked, der er domineret af generalister, der nemt kan udskiftes med andre generalister, hvilket har skabt et ræs mod bunden for løn og arbejdsforhold, mener de.

Fagforbund støtter op

Indtil videre er det ikke lykkedes at få hul igennem til en faglig dialog med dekanen om den nye målplan, hvilket skaber stor frustration hos de studerende. I mellemtiden hygger de sig med bøgerne, strikkeklub og hjemmebag på ledelsesgangene.

- Vi vil gerne have en konstruktiv forhandling om at få implementeret nogle af de krav, som vi har til målplanen. Vi venter stadig i spænding, siger Anna Nørgaard Sørensen.

Indtil videre har de studerende modtaget omkring 50 støtteerklæringer fra forskellige faglige organisationer, der bakker dem op i blokaden.

Et af dem er fagforbundet Kommunikation og Sprog, hvor formand Per Lindegaard Hjort har forståelse for de studerendes protester.

- Det er vigtigt, at de studerende bliver inddraget i processen, når det har betydning for deres uddannelse. Hvis de studerende har en opfattelse af, at deres uddannelse bliver forringet, så synes jeg, at de har krav på at komme med i den beslutningsproces på lige fod med medarbejderne, siger Per Lindegaard Hjort.

Hvad tænker du om, at der stadig ikke er dialog mellem dekanatet og de studerende?

- De studerende, som jeg har talt med, siger, at de lægger op til dialog, og det kan jeg kun opfordre dem til, siger han.

Hvad tror du, at det kan have af konsekvenser, hvis målplanen bliver gennemført, og nogle fag bliver lagt sammen?

- Det er svært at sige, hvorvidt det bliver en forringelse af uddannelserne eller ej. Men hvis man lægger fag sammen, så må den kernefaglighed, der ligger i et fag, alt andet komme til at lide under det, hvis man lægger det sammen med et andet fag.

Magistre ønsker dialog

Hos Dansk Magisterforening (DM) støtter fagforbundets studenterorganisation også blokaden.

Camilla Gregersen, der er formand for DM, mener, at der er brug for at blive fundet en løsning på konflikten hurtigt muligt:

- Det er vigtigt for alle involverede, at der kommer en løsning snart, for ingen har glæde af den her sag. Jeg håber, der kommer en god dialog i gang hurtigst muligt. Det er åbenlyst tiltrængt. Men overordnet set synes jeg, at sagen illustrerer, hvor trængt økonomien er på uddannelserne, og det håber jeg, at politikerne tager alvorligt, siger hun. 

Det fungerer sikkert rigtig fint andre steder, men det er ikke noget, vi ønsker her. Når man søger ind, vil man fra første år have en masse fag i alle mulige retninger i stedet for at fokusere på den retning, man nu vil,
Anna Nørgaard Sørensen, næstformand HUMrådet

Styregruppen for blokaden består af 30 studerende. Foto: Anna Nørgaard Sørensen.

De studerende er frustrerede over, hvad de opfatter som en lukket proces.

- Når vi er i kontakt med de ansatte, kritiserer de også beslutningen hårdt. De står bare ikke frem og siger det, fordi der er så sygt et arbejdsmiljø, hvor de er bange for at stå frem, lyder det fra Anna Nørgaard Sørensen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Foto: Anna Kyst

Tillidsfolk støtter studerende

Fællestillidsrepræsentanten for undervisere og forskere på Det Humanistiske Fakultet, Peter Birkelund Andersen, forstår godt de studerendes blokade.

- Vi mener, at høringsprocessen omkring målplanen 2020 på Det Humanistiske Fakultet har været gennemført på mangelfuld vis, siger han og fortsætter:

- Vi savner en bred drøftelse. De studerende har fat i et vigtigt tema, når de angriber sammenlægningen af studier.

Derfor anbefaler tillidsrepræsentanterne, at dekanatet genåbner høringsplanen 2020, samtidig med at man denne gang gennemfører en genåbningen af målplanen med behørig inddragelse.

Peter Birkelund Andersen har et klart budskab:

- Det er noget skidt, at tingene er, som de er nu. Det skal forstås som en støtte til studenterne og en støtte til håbet om, at de to parter kan få neddroslet konflikten, så tingene kan falde til ro igen.

- Vi håber, at de to parter vil blive enige om en ny, fremadrettet proces, siger han.

LÆS OGSÅ: Nets advarer mod ny svindelmetode - Pas på dansktalende "bank­ansatte"

Anna Nørgaard Sørensen forventer, at aktionen vil fortsætte også i næste uge.

- Vi bliver ved, indtil dekanen er klar til at gå i dialog med os, siger hun.

Foto: Anna Kyst.